Tag-arkiv: Parterapi

Psykoterapi

 

 

 

Gitte synger

Gitte synger

Psykoterapi er en støtte til at håndtere livet, når det gør ondt på den ene eller anden måde.

 

Formålet med terapien er, at du får indsigt i dig selv og kontakt til dine ressourcer og din livskraft, så du kan gå ud i verden med tillid til, at du kan træffe gode valg og tage ansvar for dit liv.

 

Som din terapeut er det min fornemmeste opgave at skabe et rum, hvor det føles trygt for dig at være ”dig” på alle planer. Her må gerne både grædes, grines og rases.

I terapi kan du få støtte til:

• at komme i kontakt med dig selv. Du har brug for opmærksomhed på, hvordan du ”egentlig” har det, for at kunne tage kvalificerede beslutninger om dit liv

• at få bevidsthed om dine tanker, overbevisninger og værdier, hvilken betydning de har for dig og de valg, du træffer

• at håndtere en livskrise

• sex og samlivsproblematikker

 

Jeg arbejder først og fremmest med udgangspunkt i gestaltterapi/eksistentiel terapi.

 

Udgangspunktet er din livssituation og dit ønske om udvikling – den overordnede metode er samtale.

 

Cecilia – 22 år

For mig var det rigtig godt at gå i terapi hos Gitte. Jeg følte mig altid mødt lige der, hvor jeg var og følte mig aldrig misforstået. Jeg var et sted i mit liv, hvor der var total kaos. Jeg kunne ikke selv finde hoved og hale i noget. Men med Gittes hjælp fik jeg mulighed for at se det hele lidt ude fra, at få lagt den nødvendige distance til problemerne, til at jeg kunne arbejde med dem.

 

Gitte stillede de spørgsmål, som var nødvendige for at komme videre. Dem jeg ikke selv ville forholde mig til og dem, jeg ikke kunne se var nødvendige at forholde mig til.

 

 

 

 

Parterapi

 

I parterapi kan I:

• blive bedre til at kommunikere konstruktivt

• lære at undgå konfliktoptrapning

• genfinde gnisten og lysten til hinanden

• komme styrkede ud af utroskab

• finde ud af, hvordan du får din partner til at føle sig elsket (når du føler dig elsket, er du den bedste version af dig selv – og vil du ikke gerne have den bedste version af din partner?)

 

Intimitet og nærvær – at mødes i kærlighed – er alle parforholds inderste behov.

For nogen af os, er det bare rigtig vanskeligt, når den første forelskelse har lagt sig.

I terapien vil jeg sikre, at I begge to føler jer hørt – og at I får en større forståelse for jer selv og hinanden.

Med den indsigt vil I være anderledes rustede til at beslutte, hvordan fremtiden for jeres forhold skal se ud.

 

 

 

 

 

 

Om min vej ind i psykoterapien

 

Første gang jeg var i terapi, var i 1988 i forbindelse med en skilsmisse. Jeg var i virkelig dyb krise – på nippet til at smide mig selv ud med badevandet.

Allerede den første terapi blev en åbenbaring. At det rent faktisk var muligt at få kvalificeret, professionel hjælp. Gode venners råd og omsorg var godt og nødvendigt, men terapien rykkede på et anderledes og dybere plan.

 

Det optog mig så meget, at jeg uddannede mig til psykoterapeut .

• 4 år på Psykoterapeutisk Institut, hvorfra jeg er certificeret terapeut.

• 1 årig masterclass i gestaltterapi.

• 2 årig sexologuddannelse – i erkendelse af, at det er et område, der fylder i de fleste menneskers liv (inkl. mit eget), og jeg savnede at vide mere om det i min terapeutiske praksis.

 

 

Derudover har jeg selv gået i terapi igennem mange år og har deltaget i kortere kurser omkring konflikthåndtering. Jeg er selv i løbende supervision.

 

 

Som psykoterapeut har jeg tavshedspligt.