Min vej ind i psykoterapien

Første gang jeg var i terapi, var i 1988 i forbindelse med en skilsmisse. Jeg var i virkelig dyb krise – på nippet til at smide mig selv ud med badevandet.

Allerede den første terapi blev en åbenbaring. At det rent faktisk var muligt at få kvalificeret, professionel hjælp. Gode venners råd og omsorg var godt og nødvendigt, men terapien rykkede på et anderledes og dybere plan.

Det optog mig så meget, at jeg uddannede mig til psykoterapeut .

  • 4 år på Psykoterapeutisk Institut, hvorfra jeg er certificeret terapeut.
  • 1 årig masterclass i gestaltterapi.
  • 2 årig sexologuddannelse – i erkendelse af, at det er et område, der fylder i de fleste menneskers liv (inkl. mit eget), og jeg savnede at vide mere om det i min terapeutiske praksis.

Derudover har jeg selv gået i terapi igennem mange år og har deltaget i kortere kurser omkring konflikthåndtering. Jeg er selv i løbende supervision.

Som psykoterapeut har jeg tavshedspligt.

 

GN kigger ned