Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Hybrider

 

Hybrider

 

• Sangcoaching på musikforestillinger

• Audition forberedelse

• Sangworkshops for ledere & mellemledere – hvordan bliver jeg nærværende i mit lederskab (se folder)

• Teambuilding via sang

Det er ikke nogen tilfældighed, at fællessang er en væsentlig del af alle kulturer i verden – fra primitive til højteknologiske. Vi synger sammen med hinanden, til hinanden og for hinanden. At synge åbner hjerter og sjæle. Og vi kan mærke os selv – og hinanden. En vældig manifestation af al den power vi har tilsammen.

En del af en sangteambuilding kan f.eks. være at få specialkomponerede korsessions med firmaets værdiord. En kraftfuld forankring af en organisations drivkraft.

• Teamtræning – hvordan kan vi opnå synergi

• Bandcoaching – hvordan kan vi opnå synergi

• Polterabends (sangkor/sexologi)

• Send jeres veninde eller ven ind i ægteskabet med et kærligt kor. Sammen vil I stå omkring hovedpersonen og synge til hendes ægteskabelig lykke. Eller hvor meget I vil savne den del af hende, der nu forsvinde ind i den ægteskabelige favn. I giver mig stikord til, hvad I synes det skal handle om – jeg digter et lille, enkelt kor til lejligheden, som I lærer mens hun står og lytter på. (dette er en del af et større polterabendkoncept)

• Sangkurser for hørehæmmede

• Sang som følelsesforløser

 

 

Kunstgrebsinnovatør

Kunstgrebsinnovatør

 

Den danske, nyskabende samarbejdsmodel, Kunstgreb, har de sidste tre år bygget bro mellem dansk erhvervsliv og den kreative sektor. Projektet har høstet en række internationale priser for at skabe innovation i erhvervslivet.

 

Niller Wischmann, leder af kunstgreb, siger: “De mest produktive virksomheder har ansat flere kreativt uddannede og har flere kreative jobfunktioner end øvrige virksomheder. Vores projekt har vist, at det er muligt at udstyre kunstnere med professionelle værktøjer, der gør det muligt for dem at bidrage i virksomhedernes udviklingsprocesser med det, som vi kalder positiv forstyrrelse. De undrer sig og stiller spørgsmål ved det, vi andre er holdt op med at se. Vi har igennem tre år vist, at det skaber resultater i virksomhederne.

 

I foråret 2011 blev jeg certificeret kunstgrebsinnovatør med karakteren 12.

Eksaminator: Filosof og professor Ole Fogh Kirkeby fra CBS (under Center for Kunst og Videnskab).

 

Som Kunstgrebsinnovatør kan jeg tilbyde:

• Facilitering af innovative processer – kunsten som katalysator for innovation

• Anvendelse af kunstneriske metoder i arbejdet med at forankre forandringer

• Teambuilding eller Events skræddersyet til den enkelte organisation eller virksomhed

 

Udbytte:

• Kulturændringer (implementering, forankring og fastholdelse)

• Samarbejder på tværs – sikre et fælles ”Vi”

• Nye produkter – fremelskning og forløsning af virksomhedens skjulte ressourcer

• Effektivisering af arbejdsgange og samarbejdsformer – i respekt for den menneskelige faktor

 

Et ”kunstgreb” kan være et forløb på nogle måneder, en uge eller blot et halvdagsarrangement.

 

Feedback fra projekter:

Kirsten Jappe – sygeplejerske Bispebjerg Palliative afdeling efter et 10 innovationsprojekt ugers :

Kunstgreb har været rigtigt godt, idet det har været et koncentreret forløb, hvor der er arbejdet med afgrænsede emner og lavet beslutninger indenfor disse emner.

Endvidere er beslutningerne iværksat med det samme med tid afsat til evaluering.

Tværfagligheden var en selvfølgelighed. Kunstgreb har slået fast, at der godt kan indføres nye ting, uden at alle skal høres til mindste detalje.

Kunstgrebsinnovatøren Gitte Naur havde en stærk personlighed og var styrende på den gode måde, også i kunsten at kunne afgrænse. Dette både overfor medarbejdere og ledere. Helt fint og lærerigt.

Birgit Villadsen- oversygeplejerske:

Kunsten har været repræsenteret af den kreative tilgang til processen. Og Gitte formår at indtage et rum. Man kan se at hun er vant til at instruere. Jeg har været meget skeptisk over for kunstnere. Jeg tænkte: de har ingen systematik. Men det skal jeg lige love for at Gitte har. Så det med at kombinere det kreative med en systematik har måske været det mest lærerige for mit vedkommende.

 

 

 

Lene Marie Kappel, arkitekt MAA. Arkitektfirmaet C.F.Møller:

Gitte Naur blev hyret til at facilitere en dag med teambuilding for Arkitektfirmaet C.F.Møller og Rambøll A/S, for at etablere en større konstruktiv åbenhed i den samlede gruppe.

Dagen gav os efterfølgende et godt fundament for bedre kommunikation og forståelse de to firmaer i mellem og dermed et mere effektivt samarbejde mod det fælles mål.

 

 

 

Janne Ebbesen, Chefsekretær, Industriens Uddannelser

Formålet med at hyre Gitte var at få en frisk start på dag, hvor vi fik brugt os selv på en anden måde og sangen er jo et glimrende middel til smil og godt humør. Ved at starte dagen sådan, fik vi lettere til smil og latter i de øvrige ting vi havde på tapetet for dagen. Gittes tilgang til at drage vores forventninger og bidrag til dagen i spil gennem billederne var bare super fundet på.

Vi fik en masse ud af at hyre Gitte – jeg kan med rimelig sikkerhed sige, at aftenen var fuld af M A D E-sangen og vi har sikkert generet et par naboer med skønsang. Alle var begejstrede for at komme op af stolene og brugt os selv på en anden måde. Vi fik noget at tale om og grine af og jeg så indtil flere, der ellers havde forsvoret at de ”gad synge”, synge og rocke med store smil på læberne. Vi fik set hinanden på en anden måde end normalt og det er sundt for samarbejdet.

Så kort sagt:

Formålet var at få en frisk, anerledes start på et dagslangt møde

Det fik vi – og mere til i form af en ”personlig sang” og vores eget kor = Sammen kan vi (næsten) alt!

Oveni det, så var alle glade for ”indslaget” og der var både gentagelse af sang og klappeøvelser i baren om aftenen.

 

 

Sang & Teater

Sang & Teater

 

Mit sangerindeliv startede i slutningen af 70’erne, hvor jeg, blandt mange bands, var medlem af News, Tøsedrengene og Rugsted-Kreutzfeldt.

Jeg var med til at starte husmorgruppen ”Venter på far” hvor jeg mellem 1991 og 1998 optrådte i 4 forskellige shows og på to Cd’er. Som medlem af gruppen arrangerede jeg en stor del af korene.

Jeg har arbejdet med og sunget og arrangeret kor for en lang række danske kunstnere: Sebastian, Anne-Dorte Michelsen, Nanna, Sanne Salomonsen, Anne Linnet, Kasper Winding, Martin Brygman, Nicolaj Steen, Jesper Leisner, Ivan Pedersen, Peter Viskinde, Allan Mortensen…..for nu at nævne nogle af de mere kendte.

 

Parallelt med min sangerkarriere har jeg været med i et utal af teaterproduktioner, som regel musikteater.

Frit Fald, Storbydrømme, Bedstefar er ikke død, Den lille skrækbutik, Gøngehøvdingen, Vi stjæler ikke, Et glimt af kærligheden, Another Brick in the Wall, Den Eneste Ene, Olsenbanden, Den Russiske Juvel og Jernbyrd – forestillinger, hvor jeg har haft enten hovedroller eller vigtige biroller.

 

Desuden har jeg været medskaber af og medvirkende i en del cabaretter, især på teaterbåden Liva. Cabaretter med musik og tekst af: John Lennon, Sebastian, Erik Thygesen, Paul Simon, C V Jørgensen, Peter A G Nielsen, Elisabeth og såmænd også mig selv.

 

 

Sangundervisning

Sangundervisning & coaching

 

Jeg gik til sang hos Gitte i mine teenageår ad flere omgange. Ud over min fascination af hendes fantastiske stemme (!) – blev jeg også altid mødt af et varmt og favnende væsen, der både før og efter undervisning brugte opmærksom tid på mig.

Gitte udfordrede mig, opfordrede og inspirerede mig – og gav mig et godt og bredt fundament, rent teknisk, til at bygge videre på.

Med sit store nærvær og professionelle tilgang til undervisningen var det altid trygt og sikkert at flyde med og slippe kontrollen, når vi arbejdede med udtryk og følelser.

Jeg er enormt stolt over at have lært fra den bedste!

Gry Trampedach – sangerinde

 

 

Sangundervisning og -coaching har fyldt i mit professionelle liv gennem 30 år. Jeg har undervist skuespillereleverne på Statens Teaterskole og på Skuespillerskolen V/ Odense Teater gennem 12 år samt afholdt efteruddannelseskurser i sang for Dansk Skuespillerforbund.

Som sangcoach tæller mit CV musikforestillinger på bl.a. Det Kgl. Teater, Odense Teater, Ålborg Teater. Fra store Peter Langdal musicals som Den eneste ene og Olsenbanden og den russiske juvel til adskillige mere ydmyge, men bestemt lige så skønne forestillinger på bl.a. Teamteatret og Limfjordsteatret.

For slet ikke at tale om alle de privatelever jeg har haft gennem årene.

 

Når jeg underviser/coacher i sang, er mit ene fokuspunkt sangtekniske færdigheder som:

 

• Hvordan kan du producere den lyd, du gerne vil have

• Hvordan skal du arbejde med din vejrtrækning

• Hvordan undgår du hæshed

 

Mit andet fokuspunkt drejer sig om det sceniske nærvær – om jeg kan ”mærke” den person, der synger. Om der er det berømte ”hul igennem” der gør, at hårene rejser sig på armene, eller en frydefuld klump indfinder sig i halsen.

For de fleste mennesker er det blufærdigt at synge alene – det kræver mod at ”komme ud over rampen”. Det har jeg med succes hjulpet mangen en sanger med i tidens løb.